Dato: 13-05-2023
Tid: 12.00 -ca. 16.30
Sted: Mødested: Odins Plads ved Museet Ribes Vikinger

Branden på Koldinghus. - En iskold nat i slutningen af marts 1808 fyrede en flok spanske lejesoldater så kraftigt op i kakkelovnen på Koldinghus, så hele slottet gik op i flammer. - Måske er det den historie, som vi bedst kender Koldinghus for.
Vi har booket en guide, som vil fortælle os om slottets lange og brogede historie både som grænseværn mod syd og som kongelig residens. Særlig Christian d. 3., Christian d. 4. og Frederik d. 4. opholdt sig på slottet i længere perioder.

Efter branden i 1808 henlå Koldinghus længe som ruin. Og først med arkitekterne Inger og Johannes Exner’s prisbelønnede restaurering af syd- og østfløjene (1972-92) nåede slottet sit nuværende udseende.

Vores guide vil også give en introduktion til slottets to nye udstillinger:
Den ene om Kongeskibet Dannebrog, der ikke kun er et skib, men et flydende slot, der bringer kongefamilien ud til de fjerneste dele af riget. Kongeskibet fylder 90 år og udstillingen rummer den fascinerende fortælling om skibets historie.

Den anden udstilling handler om verdens vildeste stel af porcelæn. Med 1.530 intakte dele er Flora Danica verdens bedst bevarede pragt-stel fra 1700-tallet. Udstillingen dykker ned i det storslåede stel og de fascinerende tanker og storpolitiske myter, som stellet gemmer på.

Pris: 250 kr. pr. person for medlemmer af Det antikvariske Selskab.
Beløbet dækker transport, entré og museumsguide. Tilmelding til Dan Møller på mobilnr. 3011 1106 fra 17/4 - 27/4.
Der kan ikke benyttes telefonsvarer.
Ved for få tilmeldinger aflyses tur