Dato: 15-06-2021
Tid: 19.30
Sted: Museet Ribes Vikinger

Journalist og forfatter Martin Breum


Danmark vil sammen med Grønland og Færøerne være en arktisk stormagt. Danmark vil især sammen med Grønland udnytte den enestående, nye dynamik i Arktis: klimaforandringerne og stormagternes nye fokus mod nord. Isen forsvinder, og for første gang i menneskets historie er et helt nyt ocean – Det Arktiske Ocean ved at åbne sig for menneskelig trafik. Dette forklarer stormagternes fornyede interesse for Arktis. Hvem husker ikke Præsident Trumps tilbud til Mette Frederiksen om at købe Grønland?
Hvad vil denne udvikling betyde for Danmarks og Grønlands forhold? Er selvstændighed en naturlig udvikling fra koloni til: en del af det danske rige (Grundlovsændringen 1953) – hjemmestyre - selvstyre – løsrivelse?
Martin Breum vil opridse den historiske baggrund  og diskutere den helt aktuelle situation i dag.
Begrænset antal pladser efter myndighedernes aktuelle bestemmelser og derfor tilmelding til Jacob Bastholm på mobilnr. 23 98 58 72 fra 29/3 – 12/4 inkl.. Der kan ikke benyttes telefonsvarer.

Gratis for medlemmer af Det antikvariske Selskab og Esbjerg og Omegns Museumsforening.
Ikke-medlemmer: 50 kr