Dato: 11-02-2021
Tid: 19.30
Sted: Museet Ribes Vikinger
Aflyst
Aflyst grundet Corona situationen.

Museumsinspektør, ph.d., Søren Byskov, Bramming Egnsmuseum, Sydvestjyske Museer

 Erhvervsfiskeriet opstod i Danmark som et selvbevidst erhverv i årene omkring 1900. Det 20. århundrede blev fiskeriets ”guldalder” med titusindvis af udøvere og med landinger i hver en havn.
Søren Byskov har i 20 år arbejdet med fiskeriets historie og på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Foredraget tager dig med rundt i den fascinerende udvikling, som har kendetegnet et erhverv, hvor udøverne jagter en vild naturressource, der flytter sig rundt i havet. Vi hører om dengang, de fleste fiskere var hjemmehørende i indre farvande, og om hvordan fiskere med base i Esbjerg i 1920’erne erobrede Nordsøen og efter krigen kastede sig ind i det indbringende ’skidtfiskeri’. I 1970’erne havde det effektive fiskeri nået en kapacitet, som ikke matchede fiskeressourcen, og en lang og smertefuld periode med ophugning og kvotebegrænsninger fulgte. I dag er fiskeriet forbeholdt få og højt specialiserede fartøjer i de få aktive fiskerihavne.
Begrænset antal pladser efter myndighedernes aktuelle bestemmelser og derfor tilmelding til Lars Ilsøe på mobilnr. 29 60 57 43 fra 25/1 – 8/2 inkl. Der kan ikke benyttes telefonsvarer.
Foredraget er gratis for medlemmer af Det antikvariske Selskab og Esbjerg og Omegns Museumsforening.Ikke-medlemmer: 50 kr.