Dato: 24-10-2022
Tid: 16.00
Sted: Skibbroen 29, Ribe
v/ bygningens nye ejer Gitte Langmach Jacobsen
 
Som det fremgår af fotoet trænger den store hvide villa på Skibbroen til en renovering. Den proces er de nye ejere i fuld gang med, og de vil gerne fortælle os om både restaureringsarbejdet, bygningen og dens historie.
 
”Aldershvile”, som villaen hedder, er opført I 1852 af skibsreder, fabrikant og rådmand Christian Giørtz, der drev bomulds-væverierne i Ribe.
Trappetårnet til højre for villaen er udført i 1856 med en udkigspost ud over Ribe Å, så Giørtz kunne holde øje med ankomsten af sine to skibe, der fragtede varer ind fra udlandet. Huset er Ribes første villa og blev opført som privatbolig for Christian Giørtz og hans kone Nicoline. I folkemunde kaldtes villaen ”Den engelske villa”. Navnet refererer til en fortælling om, at Christian Giørtz på en rejse til England havde forelsket sig i en villa ved Themsen, og efter hjemkomsten til Danmark, formodentlig fik arkitekten N.S. Nebelong, til at tegne en kopi af villaen.
 
Begrænset deltagerantal – tilmelding nødvendig til Jens Philipsen fra d. 10. oktober på tlf. 2049 5380 (der kan ikke benyttes telefonsvarer).