Dato: 15-06-2019
Tid: 08.00 -ca. 17.00
Sted: Afgang fra Odins plads

Turledere: Erik Henriksen og Lars Ilsøe

2018 genåbnede Hedeby Vikingemuseum efter 1 ½ års renovering og genopfriskning af udstillingerne. Samme år kom Hedeby på UNESCOs verdenskulturarvsliste sammen med Dannevirke. Hedeby var ligesom Ribe en af de vigtigste handelspladser i vikingetiden. Udstillingerne lægger vægt på fund af genstande fra området: handelsvarer, mønter, kar og krukker, våben og smykker m.m. Her ser man også rester af Harald Blåtands vikingeskib, falske arabiske mønter og elegante krukker med rester af kviksølv.                                
Knap 20 minutters gang fra museet ad en natursti kan man komme til selve den bevarede handelsplads med den karakteristiske hesteskovold omkring sig og skøn udsigt til vandet. På handelspladsen er der opført 7 rekonstruerede vikingehuse, for eksempel kammagerens hus, herberget og fiskerhytten med aktiviteter, mens vi er der.
Efter ankomst til museet får vi kl. 10.30 en 1 times guidet rundvisning på dansk i museet i to hold. Fra kl. 11.30 – 14 kan man indtage sin medbragte mad og drikkevarer, se museet eller gå til handelspladsen på egen hånd. Til frokosten kan man finde siddepladser rundt omkring eller gå til handelspladsen, hvor der i forsamlingshuset er borde og bænke til fri afbenyttelse.
Kl. 14 kører vi af sted og besøger Løjt Kirke. Her vil kirketjener Leif Nissen fortælle os om kirkens historie og spændende inventar. Det er en betydelig kirke med et overdådigt trefløjet alter i tre lag fra 1520.Desuden hænger der et forunderligt rillemaleri i kirken.  Ved eller i bussen byder Selskabet på en kop kaffe.
Kl. 16 kører vi fra Løjt mod Ribe med ankomst ca. kl. 17 på Odins Plads
Medbring: pas, paraply, frokost og kaffe og drikkevarer.
Pris: 300 kr. person for medlemmer af Det antikvariske Selskab, Esbjerg og Omegns Museumsforening og Museumsforeningen for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Beløbet dækker bustur, entré og guider og betales kontant eller via mobilepay i bussen.
Tilmelding: Til Erik Henriksen på tlf. 51 25 42 68 fra 27/5 -7/6 inkl. Der kan ikke benyttes telefonsvarer.
Max. 48 deltagere