Dato: 30-11-2017
Klokkeslæt: 19.30
Sted: Museet Ribes Vikinger
Morten Søvsø, leder af Arkæologienheden ved Sydvestjyske Museer

Siden sin oprettelse i 1855 har museet i Ribe fra skiftende adresser og under vidt forskellige forhold udstillet og formidlet historien om Ribe og omegn. I foredraget præsenteres museets skiftende fysiske rammer og udstillingsformer og sammenstilles med udviklingen i det antikvariske arbejde. Udviklingen er gået fra Overlærer Kinchs oldsagsprotokol til SQL-databaser og globaliserede, digitale forskningsnetværk. Foredraget bygger blandt andet på materiale, som er dukket op i forbindelse med digitalisering af museets rige arkiver.                                                                                                                                                                    
Gratis for medlemmer af Det antikvariske Selskab og Esbjerg og Omegns Museumsforening, 50 kr. for ikke-medlemmer.